tirsdag den 8. maj 2012

Sprøde bønnevafler

 Vafler behøver ikke at være usunde. Jeg har som mange andre "speltmødre" forsøgt med mig bønnevafler og jeg kan love jer for at de er fantastiske!
Vi bruger dem som desertvafler, som brød med pålæg eller bare som en lille snack. Der er uendelige muligheder for variationer, men her er en god grund opskrift :





Bønnevafler (10 stk.)

Du skal bruge:
450 g kogte hvide bønner
(Det er billigst selv at udbløde bønnerne. De skal blot trække i vand natten over og så koge i velsaltet vand til de er godt møre ca. 5 kvarter.)
1½ dl kærnemælk
200 g mel
1 lille tsk. bagepulver
4 æg
1½ tsk. groft salt

Bønnerne blendes/moses til puré og blandes med de øvrige ingredienser.
Trækker i køleskab min. ½ time.
Bages i vaffeljern, penslet med smør eller kokosolie.

Din baby taler til dig!
















Som en forlængelse af mit forrige indlæg om babytegn bliver jeg nødt til at dele dette indslag med jer:  http://www.youtube.com/watch?v=nv3-74EFtWQ&feature=related

Det handler kort og godt om, hvordan man "læser" babyers gråd, eller rettere lyden før den virkelige gråd.

Ifølge Priscilla Dunstan består en 0-3 mdr babys sprog af 5 ord:

"neh" betyder sulten

"owh" betyder træt

"eh" betyder bøvs mig

"eairh" betyder at barnet skal af med luften i maven

"heh" betyder at barnet er utilpas

Hvis du vil vide mere kan du læse om det her
http://www.babytaal.nl/media/PDF/ComprehensiveBooklet(2).pdf


Jeg er ihvertfald overbevist om at jeg skal prøve det, hvis jeg en dag skulle blive velsignet med et barn igen.


                                        











Jeg tager indimellem til workshops på maia klinikken. For det meste er det jordemoderrelateret, men klinikken holder også workshops om slynger, forældreskab osv. I går handlede workshoppen om babytegn og jeg havde set meget frem til at deltage. Det var pædagog Dorthe Helk Hansen som stod for workshoppen og hvor var hun inspirerende!


Maia klinikken skrev følgende i invitationen:

Babytegn – lær dit barn at kommunikere med dig, før det kan tale.

På Dortes workshop vil du få den nødvendige hjælp til at gå i gang med det samme

Ved brug af tegnsprog vil du i løbet af de første år opleve et barn, der græder mindre, som udvikler sproglige færdigheder langt hurtigere, som generelt er mere trygt og som allerede tidligt vænner sig til at blive set, hørt og forstået.

Hvad er babytegn:
Børn afkoder og forstår kropssprog langt før de er i stand til at opfatte det talte sprog.
I den første tid indtil barnet er knapt et år, vil man ved at bruge simple håndtegn overfor barnet kunne forberede dem på, hvad der skal ske. Dette vil gøre barnet mere trygt. Tryghed i barnets første leveår er alfa og omega, og babytegn kan hjælpe med det.


Når så barnet får flere motoriske færdigheder, vil de selv kunne kommunikere simple tegn tilbage til den voksne som for eksempel at fortælle, at det er sultent, træt, vil have mere mad osv. Ting der ellers ville være svære at kommunikere til den voksne. Når de så lærer at tale, vil tegnene naturligt falde fra til fordel for det talte sprog, som er det mest effektive kommunikationsmiddel.

Dorte Helk Hansen er uddannet
pædagog, gift, har to børn på 12 og 14, som hun har lavet babytegn til.


Med denne invitation i hånden, havde jeg gjort mig nogle overvejelser og tænkt nogle tanker inden jeg ankom på maiaklinikken.


Med Abdul Basit har jeg brugt meget tid på at tolke hans signaler, det har været lettere end med Abd As Samad fordi Abdul Basit altid har været hos mig i slyngen næsten hele tiden.


eg kom dog lidt til kort når jeg skulle prøve at forberede ham på noget som skulle til at ske. Dette kunne f.eks. være at få pusset næse, få vasket ansigt eller få en trøje på.


Dorthe forklarede hvordan vi på en nænsom måde kunne forberede barnet på at vi ville vaske deres ansigt eller pudse deres næse.


Det er faktisk ret simpelt. Det handler om at finde en måde at kommunikere med sin baby på førend den kan tale. De fleste forældre kender følelsen af frustration og utilstrækkelighed når de står med en baby som græder og græder.

Jeg tror faktisk at babytegn kan være løsningen.

Her er en lille video hvor en lille pige sammen med en pædagog læser en bog på babystegnprog. 
http://farumvejgaard.furesoe.dk/PaedagogikkenIFarumvejgaard/Babytegn.aspx


Her er et link til et par tegn til at begynde med
http://farumvejgaard.furesoe.dk/PaedagogikkenIFarumvejgaard/~/media/INSTITUTIONER/FarumVejgaard/Babytegn/de%20foerste%20tegn%20pdf.ash


 Vil du vide mere om babytegn kan du læse bogen Baby tegn som kan købes her:
http://www.saxo.com/dk/babytegn_linda-p-acredolo_haeftet_9788798658177?adgroupid=270162911&gclid=cp2k9e2d8a8cfuu-zaodrtwzww


 Eller måske købe denne film som også skulle være ganske udmærket :
http://www.legeakademiet.dk/pi/Baby_tegnsprog_DVD_2570_.aspx?gclid=CL_8ncCE8a8CFcrwzAodkRtuXg


 Er du interesseret i at få Dorthe Helk Hansen ud i din institution eller dagpleje kan hun kontaktes på mail: jakobhoy@it.dk

søndag den 18. december 2011

Jeg er Lina....

Jeg tror på at vi mennesker er hvad vi har oplevet i vores liv, og hvad vi beslutter os for at være.
Jeg er Lina, slyngende, favnende økologisk speltmor. Jeg elsker alt hvad der er hjemmelavet – specielt mine børn. Jeg går meget op i sundhed, kærlighed og så er jeg meget passioneret omkring amning og jordemoderkundskab.
Men….
Jeg er frem for alt muslim.
Mit liv, mine beslutninger, min samvittighed og min ”moral” er alt sammen styret af islam.
Det er ikke fordi jeg lever i et fangeskab med slemme regler. Der er aldrig nogen som er kommet og har trukket islam ned over hovedet på mig. Jeg har valgt islam – fordi det for mig er kærlighed og fred.
-          Nøglen til success om man vil.
Jeg føler at jeg kan finde svar på alt i islam og mit liv giver mening HVER dag fordi jeg har islam (alhamdoulillah) Jeg kommer blandt andet, til at blogge om amning og embryologi, - både fra et fagligt synspunkt men også fra et islamisk synspunkt. Jeg håber at det er noget i ville finde interessant og i er altid velkomne til at stille spørgsmål som jeg vil forsøge at besvare på bedste vis.

På pinden!

Jeg elsker hjemmestrik! Jeg elsker det fordi det er blødt, fordi jeg selv kan bestemme hvordan det skal se ud og allermest fordi det er tøj som er lavet med hjertet.  Jeg nyder at give mine unger noget tøj på, som jeg ved er lavet til dem. Jeg forestiller mig altid hvordan min farmor (som primært forsyner os med lækkert strik), sidder i sin lille sofa og strikke kærligheden til mine unger ind i tøjet. Maske for maske…
Selvom halvdelen af basses tøj er hjemmestrikket er der ikke et eneste stykke som er strikket af mig. Det er gerne børnenes olde og en af mine bekendte som strikker til os. Jeg køber garn, finder opskrifter og de laver det store arbejde. Det ER fantastisk, men det kan ikke blive ved med at gå. Jeg bliver nødt til at tage mig sammen og se at få strikket lidt mere. Joooe, jeg kan da slå masker op og strikke ret, vrang osv. Men jeg har endnu ikke formået at få noget færdigt.  
Jeg må i gang nu – derfor har jeg besluttet mig for at starte når jeg besøger min farmor efter jul.
Jeg får inspiration og hjælp her:  paapinden.dk
Jeg skal nok flashe når jeg engang får noget færdigt J

torsdag den 1. december 2011

Ansos holder fødselsdag...

En af mine ynlings netbutikker er ansos.
De forhandler alle de lækre øko mærker som Engel, mormor.nu, selana, disana osv.
Idag starter deres 2 års fødselsdagsfest og der er mange penge at spare!

Behøver jeg at sige at jeg allerede har været forbi og hamstret uld til ungerne og mig selv?

Skynd jer at kig forbi her: http://www.ansos.dk/shop/frontpage.html

søndag den 27. november 2011

Suresen


Er vores nye familiemedlem :-)

Abd as samad og jeg har idag lavet en fin surdej.
Vi har brugt opskriften fra Meyers Bageri og om 10 dage vil det vise sig om den er blevet god. 


Opskrift på Meyers surdej:

9 dl koldt vand
150 g økologisk hvedemel
75 g økologisk grahamsmel
75 g økologisk rugmel

Hæld alle ingredienser i en skål, og pisk dem godt sammen.
Hæld dejen i en bøtte, et glas eller en skål, dæk beholderen delvist,
så dejen stadig kan ånde, og opbevar den ved 15 – 20 C (pas på der kan godt være for varmt i dit køkken!).
Pisk i surdejen 3 gange om dagen. Efter ca.10 dage (nogen gange er den allerede færdig efter 4-5 dage!) skal surdejen dufte som en god, kraftig mørk øl – og faktisk også skumme som en, så er den klar til brug.
Efterfølgende
skal du røre jævnligt i dejen – helst et par gange om dagen. Sørg altid for
at røre helt i bund, da surdejen bundfælder, og bundfaldet vil ganske enkelt rådne, hvis det ikke bliver blandet med væsken.
Hver
gang du bruger af surdejen, skal den friskes op, og reglen er, frisk op med samme mængde mel og vand, som du har taget
dej.

Hvis du bager jævnligt, bør du altid have en surdej stående.
Det er på ingen måde kompliceret og du får mere personlige,
komplekse og sundere brød ud af anstrengelserne.


God arbejdslyst :-)