søndag den 27. november 2011

Suresen


Er vores nye familiemedlem :-)

Abd as samad og jeg har idag lavet en fin surdej.
Vi har brugt opskriften fra Meyers Bageri og om 10 dage vil det vise sig om den er blevet god. 


Opskrift på Meyers surdej:

9 dl koldt vand
150 g økologisk hvedemel
75 g økologisk grahamsmel
75 g økologisk rugmel

Hæld alle ingredienser i en skål, og pisk dem godt sammen.
Hæld dejen i en bøtte, et glas eller en skål, dæk beholderen delvist,
så dejen stadig kan ånde, og opbevar den ved 15 – 20 C (pas på der kan godt være for varmt i dit køkken!).
Pisk i surdejen 3 gange om dagen. Efter ca.10 dage (nogen gange er den allerede færdig efter 4-5 dage!) skal surdejen dufte som en god, kraftig mørk øl – og faktisk også skumme som en, så er den klar til brug.
Efterfølgende
skal du røre jævnligt i dejen – helst et par gange om dagen. Sørg altid for
at røre helt i bund, da surdejen bundfælder, og bundfaldet vil ganske enkelt rådne, hvis det ikke bliver blandet med væsken.
Hver
gang du bruger af surdejen, skal den friskes op, og reglen er, frisk op med samme mængde mel og vand, som du har taget
dej.

Hvis du bager jævnligt, bør du altid have en surdej stående.
Det er på ingen måde kompliceret og du får mere personlige,
komplekse og sundere brød ud af anstrengelserne.


God arbejdslyst :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar