tirsdag den 8. maj 2012

Sprøde bønnevafler

 Vafler behøver ikke at være usunde. Jeg har som mange andre "speltmødre" forsøgt med mig bønnevafler og jeg kan love jer for at de er fantastiske!
Vi bruger dem som desertvafler, som brød med pålæg eller bare som en lille snack. Der er uendelige muligheder for variationer, men her er en god grund opskrift :





Bønnevafler (10 stk.)

Du skal bruge:
450 g kogte hvide bønner
(Det er billigst selv at udbløde bønnerne. De skal blot trække i vand natten over og så koge i velsaltet vand til de er godt møre ca. 5 kvarter.)
1½ dl kærnemælk
200 g mel
1 lille tsk. bagepulver
4 æg
1½ tsk. groft salt

Bønnerne blendes/moses til puré og blandes med de øvrige ingredienser.
Trækker i køleskab min. ½ time.
Bages i vaffeljern, penslet med smør eller kokosolie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar