søndag den 27. november 2011

Besøg et økologisk landbrug

Vi har flere gange haft fornøjelsen af, at besøge Barresøgaard hvor bondemanden Lars, driver et økologisk landbrug.

Jeg synes det er en god måde at lære vores børn hvor maden kommer fra. Jeg er vild med, at landbruget er økologisk og at Lars laver næsten alt selv.

Når du besøger Barresøgaard for du ud over en rundvisning på gården, hvor børnene har mulighed for at fodre dyr, også serveret hjemmebagt brød, kaffe, the og æblemost. Alt sammen økologisk.

Der er legeplads hvor børnene kan slå sig løs og en fantastisk hyggelig lade hvor man kan nyde madpakker mens Lars synger og spiller på harmonika.

Efter at have fodret dyr, lavet æblemost og nusset små dyreunger, får man en brevdue med hjem.
Ideen er at man sætter en lille hilsen fast om duens fod, slipper den fri og så flyver den hjem til Bondemand Lars med hilsnen.

Der er også mulighed for at købe økologisk honning, æblemost osv, hvis man skulle være interesseret i det.

Hvis du skulle få lyst til at besøge Barresøgaard kan du læse mere her: http://www.barresoegaard.dk/








Ingen kommentarer:

Send en kommentar